YDELSER OG PRISER
Nedenstående figur er opbygget ud fra eksisterende konsulentydelser i vores prisliste. Disse ydelser følger fundraising processen – fra indledende projektdialog til udarbejdelse af den fulde ansøgning. Foruden disse ydelser, som tager udgangspunkt i konkrete projekter, så bygger kernen i vores ydelser på målrettet kompetenceudvikling igennem fundraising foredrag, kurser og uddannelse.

Indledende projektdialog
Samtale (telefonisk) med projektejer, hvor I får mulighed for at præsentere jeres projekt og få en umiddelbar vurdering og afklaring af mulighederne for at opnå støtte, konstruktiv kritik og gode råd. Det er herefter op til jer, om der ønskes tilkøb af andre ydelser.
- Pris: Gratis
Rådgivningsmøde
Fysisk møde med projektejer og projektdeltagere, hvor I får mulighed for at stille flere spørgsmål i forhold til projektet og fundraising generelt. Yderligere kortlægning af en fundraising strategi for det konkrete projekt.
- Leverance: Referater fra indledende projektdialog og rådgivningsmøde inkl. forslag til fundraising strategi for det konkrete projekt, herunder logbog over relevante støttemuligheder til projektet.
- Pris: 3.000 kr. ekskl. moms og transport ved mødeafholdelse hos kunden (op til 2 timer) ellers gratis ved efterfølgende indgåelse af aftale for det konkrete projekt. Ved afholdelse af møde hos Fundraiseren.dk er prisen 2.000 kr. (op til 2 timer).
Projektvurdering
Vurdering af projektets muligheder for at opnå støtte på baggrund af udfyldt ”idébeskrivelsesskabelon”. Gennemgang af igangværende og afsluttede projekter for at sikre tilstrækkelig høj nyhedsværdi og inspiration fra andre projekter. Kortlægning af relevante og aktuelle støtteordninger, herunder fonde og puljer, til det konkrete projekt.
- Leverance: 1-2 siders vurdering af projektets stærke og svage sider ud fra indledende projektdialog pr. telefon eller mail, herunder projektinspiration fra igangværende og tidligere projekter. Logbog oversigt over relevante fonde og puljer til projektet.
- Pris: 2.500 kr. ekskl. moms.
Kvalitetssikring og optimering af projektansøgning
På baggrund af projektejers eksisterende ansøgningsmateriale, herunder projektbeskrivelse, budget- og finansieringsplan m.v., bliver ansøgningen kvalitetssikret ud fra generelle ansøgningskrav (eller specifikke, hvis ansøgningen er målrettet en bestemt støtteordning). Der bliver givet anbefalinger i forhold til yderligere optimering.
- Leverance: Optimeret og kvalitetssikret ansøgning ud fra generelle eller specifikke krav.
- Pris: 5-10.000 kr. ekskl. moms.
Udarbejdelse af fuld projektansøgning
Formulering og udarbejdelse af alle dokumenter og indhold til projektansøgning, herunder opsætning af projektansøgning samt udarbejdelse af følgebrev, projektbeskrivelse, budget- og finansieringsplan, bilagsskabeloner, m.v. Det er projektejers ansvar, at give input og supplere efterspurgt materiale til ansøgningen.
- Leverance: Færdig projektansøgning der overholder alle formelle krav og er optimeret for at højne chancen for bevilling. Projektansøgningen målrettes et nærmere antal udvalgte fonde og puljer.
- Pris: Fast honorar på ml. 15-50.000 kr. ex. moms afhængig af projektets størrelse (ekskl. omkostninger, transport og estimeret succesfee på ml. 8-10% afhængig af projektets størrelse).
Konsulentassistance
Der ydes konsulentassistance til varetagelse af projektrelaterede opgaver, herunder bl.a. projektledelse, koordinering og projektstyring, udarbejdelse af artikler, pressemeddelelser og evalueringsrapporter, indhentning af tilbud fra projektleverandører, m.v.
- Leverance: Assistance til udarbejdelse af ansøgning og gennemførelse af bevilligede projekter.
- Pris: 850 kr. ekskl. moms pr. time (faldende timepris ved flere antal timer).
Fundraising foredrag
Der tilbydes fundraising foredrag på ca. 1-3 timer, hvor der tages udgangspunkt i jeres ønsker til konkret indhold og emne. Der kan tages udgangspunkt i de samme temaer, som på vores fundraising kurser. Det er dog vores erfaring, at prioriteret indhold og emne typisk er: Præsentation af fundraising markedet inden for kundens fagområde – nu og i fremtiden, Indsigt i udviklingstendenser og øget inspiration fra andre relevante udviklingsprojekter, Kortlægning af støttemuligheder, herunder puljer og fonde, målrettet jeres fagområde, Gode råd, tips og idéer til fundraising processen med udgangspunkt i jeres fagområde.
Du kan læse mere om vores fundraising foredrag her.
- Leverance: Inspiration og indsigt i projektudvikling og fundraising ud fra jeres ønsker til indhold og emne. Uddelingskopier og digital kopi af PowerPoint præsentation.
- Pris: 5.000-10.000 kr. ekskl. moms og transport pr. eksternt foredrag (inkl. forberedelse).
Fundraising kursus
Der tilbydes fundraising 1-dags og 2-dags kurser, hvor der tages udgangspunkt i jeres konkrete projekter og det fagområde, som I repræsenterer. Udbyttet for kursusdeltagerne er bl.a.: Evne til kritisk at kunne udvikle og vurdere et udviklingsprojekts potentiale og muligheder, Indsigt i udviklingstendenser, idéudviklingsmetoder og inspiration fra andre projekter, Kortlægning af støttemuligheder, herunder puljer og fonde, målrettet jeres fagområde, Konkrete værktøjer til udarbejdelse af ansøgningsmateriale, bl.a. projektbeskrivelse m.v., Gode råd, tips og idéer til fundraising processen med udgangspunkt i jeres egne projekter, Forebyggelse af traditionelle ansøgningsfejl og indsigt i lobbyarbejde, Retningslinjer til udarbejdelse af fundraising strategi og organisering af fundraising indsatsen.
Du kan læse mere om vores fundraising kursus her.
- Leverance: Kompetenceudvikling og yderligere forankring af fundraising i egen organisation. Opdateret undervisningsmateriale, herunder fundraising kompendium og digital kopi af PowerPoint præsentation.
- Pris: 15-20.000 kr. ekskl. moms pr. kursusdag for op til 20 deltagere i jeres lokaler (inkl. forberedelse og undervisningsmaterialer, men ekskl. transport). Såfremt kurset afholdes hos os (Silkeborg eller Valby) er prisen 20.000 kr. ekskl. moms (inkl. forberedelse og undervisningsmaterialer).
Fundraising uddannelse (Kultur & Kapital)
Der tilbydes en målrettet uddannelse i fundraising og sponsering. Uddannelsen hedder Kultur & Kapital og udbydes i et samarbejde mellem Fundraiseren.dk og Sponsor med vilje. Kultur og Kapital er unikt, fordi det er første gang sponsering og fundraising kombineres på en uddannelse.
Formålet er at professionalisere arbejdet med sponsering og fundraising i kultursektoren, herunder hos bl.a. festivaler, teatre, museer, kulturhuse, kommuner, frivillige foreninger m.v.
Du kan læse mere om Kultur & Kapital på www.kulturogkapital.dk.
- Leverance: Kompetenceudvikling og yderligere forankring af fundraising og sponsering i egen organisation. 18 timers undervisning med oplæg, diskussion og case-arbejde, eksamensbevis, netværk af kulturaktører, undervisningsmateriale, kompendium på +150 sider med de bedste tekster fra ind- og udland og digital kopi af PowerPoint præsentation.
- Pris: 12.500 kr. ekskl. moms for hele uddannelsen.





