Eftersyn af erhvervsdrivende fonde?
Der har det sidste års tid være meget fokus på de erhvervsdrivende fondes lukkethed og selvsupplerende bestyrelser, hvilket er baggrunden for at både erhvervsministeren og skatteministeren har sat gang i en undersøgelse af fondenes virke. Det bliver spændende at følge...
Det er dog på samme tid opfattelsen, at flere af landets fonde er begyndt at acceptere fondslovgivningen og at kontrollen af forvaltningen af fondene bliver skærpet. Senest har dette vist sig i form af udtalelser fra stifterens søn, Jørgen Hempel, som er utilfreds med, at Hempelfonden ikke udlodder 1/3 af overskuddet i fonden til "noble" formål. Det viser sig nemlig, at Hempelfonden fik dispensation af Erhvervsstyrelsen i 1998 til at fjerne kravet om 1/3 udlodning, hvilket er stik imod stifteren Jørgen Christian Hempels eget ønske.
Spørgsmålet er, hvor mange andre fonde, som har løbende har fået tilladelser og dispensation fra fx Erhvervsstyrelsen til at omgås fondslovningens skærpede krav? Det er der nok ingen der finder ud af, inden man afsætter de nødvendige ressourcer fra offentlige side til at gå i dybden med problemet. Den klare mening herfra er, at der bør være lige muligheder og retfærdighed for alle.
Læs hele artiklen fra P1 her.





