Kultur & Kapital
Der skal i disse år arbejdes hårdere end nogensinde for kapitalen i den danske kultursektor. Hvad enten man er museum, forening, teater m.fl., så er ens arrangementer og projekter ofte afhængige af ekstern finansiering.
Men hvornår skal man søge fonde, og hvornår skal man søge kommercielle sponsorer – og hvordan gør man det?
Danmarks første fundraisinguddannelse til kulturorganisationer
Det er nogle af de problemstillinger, vi tager op på den uddannelsen Kultur & Kapital, som er den eneste af sin art i Danmark. Uddannelsen er målrettet kulturorganisationer, som arbejder med ekstern finansiering (og hvem gør ikke det?).
Initiativtagerne til og underviserne på Kultur & Kapital er Morten Østergaard fra sponsorvirksomheden Sponsor med vilje samt Rasmus Munch og Dennis Hørmann fra fundraisingfirmaet Fundraiseren.dk.
Professionalisering af fundraising og sponsering hos kulturaktører
Vi har skabt uddannelsen Kultur & Kapital, fordi vi ser et stort behov for at professionalisere arbejdet med sponsering og fundraising hos danske kulturorganisationer. Alt for mange bliver tvunget ud i at søge eksterne midler uden den rette viden og de rigtige værktøjer. Formålet med Kultur & Kapital er at professionalisere arbejdet med sponsering og fundraising hos kulturaktører. Deltagende kulturaktører i efteråret 2011 er bl.a.:
- Nationalmuseet
- Folketeatret
- Danfoss Universe
- ARoS
- Kattegatcentret
- Arken
Vil du vide mere eller tilmelde dig?
Kultur & Kapital udbydes i Aarhus og København. Du kan læse mere om uddannelsen i fundraising og sponsering for kulturorganisationer på www.kulturogkapital.dk, hvor du allerede nu kan sikre dig en af de eftertragtede pladser på næste hold, som starter til foråret 2012.






