Kompetenceudvikling
Det er i dag en stor udfordring at finde medarbejdere med tilstrækkelig indsigt i og praktisk erfaring med identificering og ansøgning af støtteordninger, herunder fonde og puljer. En bred kompetenceudvikling giver en fremadrettet professionalisering af fundraising og projektudvikling og øget sandsynlighed for at opnå fondsmidler.
Der er mange tilgange til kompetenceudvikling inden for fundraising og projektudvikling, men det handler i høj grad om at kunne tænke teoretisk og handle praktisk. Evnen til at kunne gå fra tanke til handling, og fra idé til bevilling, er ikke en selvfølge. Det kræver indsigt i fundraising som disciplin og forankring af fundraising kompetencer i egen organisation.

Som ovenstående figur illustrerer, kan kompetenceudviklingen bestå af forskellige udviklingsaktiviteter målrettet ansatte i forskellige organisationer. Kompetenceudvikling består meget af ”hjælp til selvhjælp” igennem foredrag, uddannelse og kurser samt rådgivning og sparring i konkrete projekter.
Uanset typen af kompetenceudvikling, så er omdrejningspunktet inddragelse af den interne organisation gennem fx dialog-baserede foredrag og undervisning samt med udgangspunkt i konkrete projekter, som projektansvarlige løbende arbejder og får sparring på.
Formålet med kompetenceudviklingen er overordnet at give inspiration, indsigt og uddannelse inden for fundraising og projektudvikling, herunder gennemgang af fundraising udviklingsfaserne fra projektudvikling til projektafvikling.






