Der har det sidste års tid være meget fokus på de erhvervsdrivende fondes lukkethed og selvsupplerende bestyrelser, hvilket er baggrunden for at både erhvervsministeren og skatteministeren har sat gang i en undersøgelse af fondenes virke. Det bliver spændende at følge...
Det er dog på samme tid opfattelsen, at flere af landets fonde er begyndt at acceptere fondslovgivningen og at kontrollen af forvaltningen af fondene bliver skærpet. Senest har dette vist sig i form af udtalelser fra stifterens søn, Jørgen Hempel, som er utilfreds med, at Hempelfonden ikke udlodder 1/3 af overskuddet i fonden til "noble" formål. Det viser sig nemlig, at Hempelfonden fik dispensation af Erhvervsstyrelsen i 1998 til at fjerne kravet om 1/3 udlodning, hvilket er stik imod stifteren Jørgen Christian Hempels eget ønske.
Spørgsmålet er, hvor mange andre fonde, som har løbende har fået tilladelser og dispensation fra fx Erhvervsstyrelsen til at omgås fondslovningens skærpede krav? Det er der nok ingen der finder ud af, inden man afsætter de nødvendige ressourcer fra offentlige side til at gå i dybden med problemet. Den klare mening herfra er, at der bør være lige muligheder og retfærdighed for alle.
Læs hele artiklen fra P1 her.
Så skete det endelig! Kommunerne har langt om længe fået deres eget Fundraisingnetværk. Det er opfattelsen, at arbejdet med fundraising i landets kommuner kan optimeres og effektiviseres på mange måder, men et fundraising netværk kan være vejen frem - hvis det ellers bliver anvendt på optimal vis.
Det bliver derfor spændende at følge netværket og se, om der bliver skabt den vigtige vidensdeling og sparring, som er nødvendig for at starte en motiverende kædereaktion i landets kommuner. Første netværksmøde finder sted i Middelfart Kommune - en af de kommuner, som har haft succes med ansættelse af en kommunal fundraiser.
Spørgsmålet er, om et fundraisingnetværk er nok til at skabe vejen frem mod flere eksternt finansierede udviklingsprojekter i kommunerne. En ting er dog sikker: kommunerne har et ansvar for at tage fundraising opgaven seriøs og skabe endnu bedre forhold for både borgere og virksomheder. Dette kan sikres igennem informationsformidling, kompetenceudvikling og ikke mindst sparring med dygtige kommunale kolleger. Et stort held og lykke herfra til KL og kommunerne!
Læs mere om Kommunernes Fundraisingnetværk her.
Der har i den seneste tid været meget snak om fondsejede virksomheder i Danmark - de såkaldte erhvervsdrivende fonde - og deres bevægelse fra en lukket til en mere åben fondskultur. For at understøtte dette påbegynder CBS nu et forskningsprojekt, som skal give offentligheden mere viden om de indflydelsesrige fonde.
Det er første gang, at man forsøger så detaljeret at analysere de erhvervsdrivende fonde – herunder om den seneste tids mediekritik af fondene, som peger på manglende transparens og dårlig ledelse. Er det virkelig tilfældet eller er det bare blevet ”pustet op”?
Jeg tror mest på, at det er sidstnævnte som gør sig gældende, da flere og flere fonde virkelig har vist god selskabsledelse, åbenhed. Faktisk viser danske fonde et mere positivt afkast af egenkapitalen i forhold til de børsnoterede virksomheder. Du kan læse mere om forskningsprojektet her.
Der er store muligheder i Danmark for at søge midler i frivillighedens navn blandt landets tusindvis af foreninger - ikke mindst set i lyset af at EU har udnævnt 2011 til at være frivillighedens år. Alligevel er det for mange en stor opgave, som man får presset ned over hovedet i en travl hverdag - og ofte ved siden af sin primære beskæftigelse. Det gør, at mange bare "skal have det overstået" og således ikke får arbejdet tilstrækkeligt effektivt og målrettet med ansøgningen såvel som kortlægning af de mest relevante støttemuligheder.
Hvorfor udnytter foreningerne ikke i højere grad de muligheder, som der eksisterer? Et svar kan være manglende viden om, hvordan man arbejder mere effektivt med fundraising og giver støtteyder det, som der forventes.
Fundraiseren.dk afholder løbende workshops og kursusaftener for frivillige foreninger. Det næste afholdes af Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave d. 29. november 2011. Læs mere her.
For mange er fundraising ofte ensbetydende med brandslukning, hvor man er håbløs bagud og først i sidste øjeblik finder ud, at ansøgningsfristen på fonde og puljer er alt for tæt på til at kunne nå at udarbejde en kvalitativ fondsansøgning. Brandslukning i fundraising øjemed handler også om, at man ikke har styr på roller, arbejdsfordeling og i det hele taget mangler fokus på det strategiske fundraising arbejde - herunder metode, organisering og målsætninger.
God forberedelse = halvvejs i mål! Derfor anbefales det at udarbejde en konkret fundraising strategi, som kan bidrage med at skabe ensretning og en fælles struktureret tilgang til fundraising i organisationen. Det kan anbefales at kigge nærmere på fx Mellemfolkeligt Samvirkes fundraising strategi, som kan findes her.
Jeg får ofte spørgsmålet, om det kan "betale sig" at anvende en professionel fundraiser til at hente penge hjem. Svaret er umiddelbart "JA!", men der er flere vigtige ting at holde sig for øje - både hvad angår definitionen af professionelle fundraisere og deres måde at tjene penge på.
I traditionel forstand tænker jeg på en fundraiser, som en person der kan hjælpe med at "åbne døre", se muligheder og formidle information til de rette personer. Det kan derimod aldrig være en professionel fundraisers opgave at udarbejde projekter helt fra bunden. Ofte kræver dette et fagspecifikt kendskab, hvor professionelle fundraisere ofte er generalister med flere fokusområder.
At åbne døre og se muligheder betyder, at fundraiseren kan bidrage med at kortlægge støttemuligheder, identificere vigtige beslutningstagere og koble disse til de rette udviklingsprojekter. I forlængelse heraf kan en professionel fundraiser også hjælpe med kvalitetssikring af fondsansøgninger og intern/ekstern kompetenceudvikling.
Hvis du overvejer en professionel fundraiser, så vælg en person med "track record", dvs. spørg efter referencer og succeshistorier. I sidste ende handler det om, om vedkommende kan skaffe de nødvendige midler eller ej, hvilket under alle omstændigheder er en udfordring i dagens bevidste og voksende fundraising marked i Danmark. Der benyttes flere forskellige forretningsmodeller af professionelle fundraisere - fra fast honorar og succesfee til fast timeløn (700-1000 kr.). Endelig arbejder enkelte fundraisere også med "No Cure No Pay" løsninger, hvilket i visse tilfælde også kan anbefales.
Er du i tvivl om hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig, så er du altid velkommen til at give mig et kald på 30 499 655 for et godt råd og en uforpligtigende vurdering...
