Stor interesse for Kultur & Kapital!

Tirsdag d. 27. oktober 2011 startede 1. modul af Kultur & Kapital – en målrettet uddannelse i fundraising og sponsering til danske kulturorganisationer. Der er i år i alt tilmeldt 2 hold: et i Aarhus og et i København, som hver især består af ca. 17-18 deltagere.
I Aarhus blev 1. modul gennemført hos Aarhus Teater, som bl.a. også deltager i uddannelsen. Der var derfor lagt op til kreativ kompetenceudvikling i et inspirerende scenografisk miljø. Dagen startede med en rundvisning blandt Aarhus Teaters +500 lokaler (!) efterfulgt af undervisning og casearbejde. Dagen sluttede af med social hygge og netværksdannelse på Café Hack. Både kursister og undervisere var tilfredse med indsatsen.
Deltagerlisten til Kultur & Kapital 2011 er bredt repræsenteret inden for den kulturelle verden med navne som bl.a. ARoS, Aalborg Teater, Kattegatcentret, Nationalmuseet, Folketeatret, Arken, Danfoss Universe, m.fl.
De første tilmeldinger til Kultur & Kapital 2012 er allerede en realitet og du kan også sikre dig en af de eftertragtede pladser. Læs mere på www.kulturogkapital.dk eller kontakt os for at høre mere…





